nyt fra axcelfuture

ANALYSE: VEJEN TIL MERE UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

Manglen på arbejdskraft i både private virksomheder og i vores velfærdssystem har nået et hidtil uset omfang. Hvis vi for alvor skal gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække de rette medarbejdere, er der behov for nytænkning i politikken. Fokus i debatten om udenlandsk arbejdskraft bliver nødt til at blive vendt fra hvordan flere KAN kommer hertil, til hvordan flere VIL komme hertil.

Med denne rapport giver vi et grundigt overblik over den udenlandske arbejdskraft i Danmark, og vi fremlægger en række forslag til, hvordan vi får bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft. Forslagene skal sikre os en bedre jobkonkurrenceevne, bedre fastholdelse af dem, der kommer hertil og mere konkurrencedygtige arbejdstilladelsesordninger. Og samtidig opridser vi, hvordan virksomhederne selv kan tage et yderligere ansvar for at rekruttere og fastholde de efterspurgte kompetencer.

Forhåbentligt kan det give inspiration til næste politiske aftale om ”styrket international rekruttering”.

August 2022

ANALYSE: ER GRØN INDENRIGSFLYVNING I 2030 EN GOD IDE?

Flyvning udgør ca. 3 pct. af hele verdens klimabelastning, så det giver god mening at gøre en stor indsats for at nedbringe udledningen af den skadelige CO2.

I princippet gav det derfor god mening, da Mette Frederiksen i sin nytårstale proklamerede, at dansk indenrigsflyvning skal være helt grøn i 2030, og at de første grønne flyafgange skulle finde sted allerede i 2025.

Axcelfuture har set nærmere på om det fortsat er en god ide, og når frem til, at det næppe er tilfældet.

Tanken var, at det i første omgang skulle ske ved at bruge naturgas som udgangspunkt, hvilket teknisk er inden for rækkevidde i modsætning til jetfuel lavet på grøn brint fra elektrolyse.

Lige nu tyder alt dog på, at alt tilgængelig naturgas skal bruges til virksomheder og husholdninger, og derfor giver det ikke længere mening at tale om at vi skal kunne flyve grønt allerede i 2025. Alternativet, som er jetfuel lavet på grøn brint er nemlig fortsat i en udviklingsfase, og det er helt urealistisk, at det kan være kommercielt bæredygtigt at anvende allerede i 2025. Vi er helt afhængige af internationale samarbejder, og internationale giganter som Shell, BASF og andre er dybt involveret i udviklingen – Danmark kan bidrage, men kommer ikke i mål uden internationalt samarbejde.

Uanset hvad bliver det dyrere at flyve grønt, og derfor anbefaler vi en dansk afgift på flyvning i stil med, hvad vores nabolande har indført, der kan gå til udvikling af grøn jetfuel i et partnerskab mellem staten, private energiselskaber og luftfartbranchen. Altså en form for innovationsudbud. 

August 2022

ANALYSE: ER DANSKE BESTYRELSER KLÆDT GODT NOK PÅ TIL KINA?

Hvad hvis det var Kina vi skulle sanktionere? Kina er både et stort og voksende marked for danske virksomheder, men det er samtidig et marked præget af spændinger mellem vestlige og kinesiske værdier. Disse spændinger har for nyligt fået endnu en dimension efter Ruslands invasion af Ukraine. Pludselig blev det tydeligt, at politik og forretning ikke altid kan skilles ad.

Vi så en forsmag på det med USA’s handelskrig mod Kina under Donald Trump, som bestemt ikke er afblæst under Joe Biden. Danske virksomheder risikerer i fremtiden af skulle vælge mellem det amerikanske eller kinesiske marked. Og de risikerer, at sanktioner pålagt fra politisk hold – eller fra kunder – kan tvinge dem til at gentænke deres aktiviteter i Kina.

Axcelfuture vurderer derfor, at der er et behov for, at danske selskaber på bestyrelsesniveau sætter sig grundigt ind i de faldgruber, der er ved forretninger i Kina. Er Kina et stort marked for selskabet, er det værd at overveje, om bestyrelsens viden om og forståelse for Kina er tilstrækkelig.

Juli 2022

AXCELFUTURES ÅRSSKRIFT 2021 / 2022

Igen i år udgiver vi i Axcelfuture et årsskrift, som danner et overblik over hvad vi i årets løb har foretaget os. Vi har i årets løb indgået nye partnerskaber på væsentlige områder, som har styrket vores muligheder for at præge debatten om erhvervslivets udvikling og rammer.

ANALYSE: KINA TAGER MARKEDSANDELE I VORES NÆROMRÅDER

Kinas økonomisk-diplomatiske muskler er vokset støt gennem flere år. Der en meget tydelig tendens til, at Kina i stigende grad er modtager af stort set alle regionernes eksport, og de fleste regioners import kommer også i stigende grad fra Kina.

Siden Kina blev medlem af verdenshandelsorganisationen WTO i 2001 er landet blevet mere og mere integreret i den globale økonomi. I begyndelsen i høj grad som ”vestens fabrik” – siden hen har en kraftigt voksende middelklasse betydet, at Kinas forbrugere også er blevet en vigtig målgruppe for vestlige virksomheder.

I denne analyse vurderer Axcelfuture, at Kinas stigende integration i verdensøkonomien udfordrer EU’s økonomisk-diplomatiske styrke i vores naboområder, eftersom Kina ofte ikke spiller efter samme markedsøkonomiske regler som vi gør i vesten – det udfordrer de gevinster, vi ellers har ved øget samhandel og bør give anledning til bekymring i de europæiske hovedstæder.

Juni 2022

OPLÆG: AXCELFUTURE PÅ FOLKEMØDET

Fredag d. 17 juni deltog Axcelfuture’s direktør Joachim Sperling i en debat i Coop’s telt på havnen i Allinge i selskab med bestyrelsesformand i Forenet Kredit, Michael Demsitz, forkvinde for AkademikerPension, Janne Gleerup, og Coops egen bestyrelsesformand, Lasse Bolander. Snakken gik på værdiskabelse i den demokratiske virksomhedsform, og om demokratiske virksomheder er et levn fra fortiden eller en del af fremtiden

Joachim Sperling deltog også i PressConnect’s telt om lørdagen i en samtale med Morten Huse Eikrem-Jeppesen om, hvordan den grønne omstilling får den rigtige opmærksomhed, og hvordan vi sikrer, at omstillingen sker på en måde, som styrker den danske vækst, konkurrenceevne og fremmer erhvervslivet

Juni 2022

DEBATINDLÆG: 99 GRUNDE TIL LAVERE SELSKABSSKAT - MEN CO2-AFGIFTEN ER IKKE EN

Venstre og Konservative kræver selskabsskattelettelser i bytte for en høj CO2-afgift. Selvom det for længst er belyst, at selskabsskatten er en vækstdræbende skat, holder det ikke at koble de to skatter direkte sammen i en politisk forhandling. De virksomheder, der får mest gavn af en lavere selskabsskat, er nemlig ikke de virksomheder, der kommer til at betale CO2-afgiften.

Der er masser af gode grunde til lavere selskabsskat - men klimaet er bare ikke en af dem.

Læs hele indlægget fra Joachim Sperling og Jens Hjarsbech i Berlingske herunder

Juni 2022

ANALYSE: HVORDAN UDBYDER DANMARK BEDST HAVVIND?

Danmark skal, lige som andre europæiske lande, nu for alvor i gang med at udvikle havvind. Det har EU-Kommissionens formand sammen med Danmarks statsminister og andre toppolitikere bekendtgjort på et møde i Esbjerg den 18. maj 2022.

For at nå de nye EU-mål i 2050 skal Danmark opsætte yderligere ca. 32 GW fra 2028 til 2050 – dvs. en periode på 22 år. Det betyder, at der skal opsættes 1,5 GW årligt, hvilket svarer til årlige investeringer på mindst 15 mia. kr.

Men hvordan tilrettelægger vi bedst de kommende udbud af havvind? Det analyserer Axcelfuture i denne rapport.

Juni 2022

sEMINAR: Fri af fossil energi - Sådan kan Danmark hurtigere bidrage til etablering af 150GW havvind inden 2050

Europa skal være selvforsynende med grøn energi, og her vil vindparker og energiøer i Nordsøen komme til at spille en afgørende rolle, fordi de kan producere store mængder grøn strøm og brint uden at forstyrre mennesker og miljø. Danmark har allerede besluttet at etablere to energiøer i henholdsvis Nordsøen og på Bornholm.

Øerne for kritisk infrastruktur, hvilket gør det nødvendigt med et omfattende og detaljeret udbudsmateriale, der først vil være klar sent i 2023. Og derfra forventes det at tage 10 år at få dem bygget færdigt

Axcelfuture inviterede d. 7 juni til et seminar om netop denne udfordring. Politisk kommentator og radiovært Lars Trier Mogensen og Christian Stenberg fra KEFM gennemgik indledningsvist det nye EU-udspil inden Finn Lauritzen fra Axcelfuture, Thomas Dalsgaard fra CIP, Ulrik Stridbæk fra Ørsted og Ulrik Dan Weuder fra Fidelis New Energy gennemgik aktørers visioner og stillede spørgsmålstegn ved, om koncessionsaftaler er at foretrække frem for detailstyrede udbud.

Klima- energi- og forsyningsordfører for socialdemokratiet Anne Paulin drøftede med input fra deltagerne om politikerne er klar på friere markedsrammer og mindre styring - potentialet for VE-udbygning i Nordsøen blev drøftet af Jonas Axelgaard fra Energistyrelsen og Søren Dupont Kristensen fra Energinet med en afslutningsvis debat- og spørgsmålsrunde fra salen.

I forbindelse med arrangementet udkom Axcelfuture med en analyse af hvordan de kommende udbud af havvind bedst tilrettelægges

Juni 2022

ANALYSE: ER TIDEN KOMMET TIL AT SÆLGE STATENS SAS-AKTIER?

På grund af rejserestriktioner har coronapandemien været hård ved luftfartsbranchen. Et akut kapitalbehov i SAS resulterede i en statslig redningspakke og en følgende forøgelse af den statslige ejerandel fra 15 pct. til nu knap 22 pct.

SAS står sammen med andre flyselskaber over for store udfordringer de kommende år. Det gælder for det første om at oprette indtjeningen efter pandemien, og om at håndtere kommende udgifter relateret til CO2-udledninnger, der står til at stige mærkbart

De statslige udgifter bør - i følge en ny Axcelfuture analyse - stilles direkte over for den samfundsmæssige fortjeneste ved et ejerskab. Tiden er igen moden til at tage debatten om, hvorvidt staten bør være aktionær i et flyselskab, der ellers opererer i et konkurrencepræget internationalt marked.

Maj 2022

OPLÆG: BEHOVET FOR EN JORDREFORM I LANDBRUGET

Yderligere 5 mio. tons CO2 reduktion er krævet inden 2030, og her spiller landbruget en stor rolle. Efter sommerferien kommer ekspertgruppen for en grøn skattereforms rapport om, hvordan netop landbruget inddrages i en CO2-beskatning.

For en branche hvor EU-støtte og indtjening er en og samme, er erhvervets fremtid udfordret på mange punkter. Indførelsen af en CO2 beskatning og en reformation af jordbruget kræver derfor grundig overvejelse

Axcelfuture arbejder for, at der gennemføres en reform i landbruget med udgangspunkt i ID15-områderne i jordbruget, der kræver, at vandmiljø og klima tænkes sammen, baseret på tankerne om multifunktionel jordfordeling der kan bane for et stærkere erhverv. Netop dette holdt Axcelfutures direktør Joachim Sperling oplæg om d. 19/5 under Realdanias arrangement om landbrugets fremtid

Maj 2022

ANALYSE: DANMARK HAR BRUG FOR EN VE-FORVALTNINGSREFORM

Den grønne omstilling kræver en firdobling af vores VE-produktion – sol og vind – i de næste 10-15 år. Men det lader sig ikke gøre med de regler vi har i dag. Mange VE-projekter tager mere end 10 år på grund af et alt for tungt bureaukrati, og en del projekter stoppes af klager, efter at der har været arbejdet med dem i mange år.

Løsningen er slet ikke at være ligeglad med naturen. Men vi skal have et mere effektivt system til at forene klima- og naturhensynene. Og det har Axcelfuture udarbejdet 9 konkrete forslag til.

Målet er at halvere den samlede tid, som de store projekter tager, fra 10 til 5 år.  

Maj 2022

Hvor er talenterne i erhvervspolitikken?

Når Christiansborg kommer med udspil, der skal gøre erhvervslivet eller specifikke brancher mere konkurrencedygtige, mangler der næsten altid noget: de kloge hoveder, der skal sikre konkurrenceevnen.

Danmark er et lille land, og vi har ikke nok talenter med relevante videnskabelig, tekniske og forretningsmæssige kompetencer. Og vi kan ikke uddanne nok danskere til at dække behovet. Vi har brug for udenlandske eksperter, studerende og talenter til at arbejde i vores højproduktive brancher og udvikle vores virksomheder.

Derfor skriver Inge Berneke, Senior Vice President i Lundbeckfonden og Jens Hjarsbech, Cheføkonom i Axcelfuture i Børsen, at erhvervsministeren må på banen!

Maj 2022

STUDENTEROPSLAG: VIL DU PRÆGE SAMFUNDSDEBATTEN MED NY VIDEN?

Vil du bidrage til samfundsdebatten med ny viden indenfor emner såsom grøn omstilling, CO2-afgifter, globalisering, erhvervsinvesteringer, arbejdsmarkedspolitik, ny teknologi og meget andet? Har du mod på at arbejde et sted, hvor der er mange bolde i luften og højt til loftet?

Axcelfuture søger en ny research assistant, som læser økonomi (stud. polit, oecon eller lign.) og er sidst på bacheloren eller begyndelsen af kandidaten. Stillingen tilbyder rig mulighed for bl.a. at deltage i udarbejdelsen af samfundsøkonomiske analyser fra idé-fasen til det sidste punktum.

Er det noget for dig, så send os din ansøgning senest d. 22 maj 2022. Læs stillingsopslaget herunder.

Maj 2022

GLOBALE HANDELSSTRØMME VENDER TILBAGE TIL NORMALEN EFTER CORONA

Den globale handel har de seneste to år oplevet to chok – coronakrisens økonomiske chok og det geopolitiske chok pga. Ruslands krig mod Ukraine. Disse begivenheder udstiller på hver sin måde den potentielle skrøbelighed, der er ved at have meget udstrakte forsyningskæder. Er man afhængig af et enkelt punkt i kæden, kan begivenheder uden for ens kontrol betyde store konsekvenser for produktionen.

Derfor er det naturligt, at globale virksomheder gentænker deres forsyningskæder og produktionsstrategi, og det har ført til mange spekulationer om en omkalfatring af global handel gennem regionalisering og nearshoring.

I et ny analyse ser Axcelfuture på netop dette og konkluderer at bevægelserne er vanskelige at spore i data på global vareeksport fra hvert enkelt land til hvert enkelt land. Der har været ændringer i handelsmønstrene i 2021, men det ligner mest en tilbagevending til mønstrene før coronakrisen.

April 2022

OPLÆG: VERDENSHANDLENS UDVIKLING, GLOBALISERING OG INTERNATIONAL KONKURRENCE

Axcelfutures direktør Joachim Sperling holdt d. 20/4 under Danske Maritime årsmøde oplæg om verdenshandlens udvikling, globalisering og international konkurrence.

Er det tid til at sige farvel til globaliseringen? Nej, men der er grus i maskineriet og risici i horisonten

Den globale handel har kommet sig flot oven på coronakrisen, og vi ser endnu ingen tegn på den ellers meget omtalte ”regionalisering” af verdenshandlen.

Men fragtraterne er fortsat enormt høje pga. coronaens flaskehalse i den globale handel, og Kina holder nu Shanghai i total lockdown. Vi kender desuden endnu ikke de længeresigtede konsekvenser af Ruslands krig mod Ukraine, og Kinas ageren er fortsat en joker. Vi lever altså nu i en ny geopolitisk virkelighed, som globale virksomheder skal lære at agere i.

April 2022

EUROPÆISK SOLIDARITETSFORPLIGTELSE KAN SENDE DANSK GAS TIL TYSKLAND

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine er der den 6. marts 2022 indgået et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik, hvor det er besluttet, at Danmark skal gøre sig uafhængig af russisk gas.

Det skaber på kort sigt usikkerhed om de danske produktionsomkostninger for de virksomheder, der anvender gas i deres produktion, og skaber incitament til omstilling mod andre energikilder – både fossile og grønne alternativer.

I dette notat danner Axcelfuture et overblik over, hvem der er de mest sårbare kunder ved en egentlig gaskrise.

April 2022

UKRAINSKE FLYGTNINGE STRØMMER TIL DANMARK – HVAD KAN VI LÆRE AF SYRIENSKRISEN IFT. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET?

Ruslands invasion af Ukraine vil føre til flygtningestrømme i Europa, der med al sandsynlighed vil være større end krigen i Syrien forårsagede i 2014-2015.

I Danmark er de første ukrainere allerede ankommet, men det er højst usikkert, hvor mange der vil komme. Buddene ligger aktuelt mellem 20.000 og 100.000.

I denne korte analyse ser vi på syreres og ukraineres rolle på det danske arbejdsmarked for at vurdere, hvor meget vi kan lære af ”flygtningekrisen” i 2015 ift. til at hjælpe de ukrainske flygtninge ind på det danske arbejdsmarked og derigennem skabe en bedre hverdag for dem, mens de er i Danmark.

Marts 2022

KLIMAKLAR SMV: Hidtidige erfaringer med opgørelse af klimaaftryk i 50 SMV'er

Klima og grøn omstilling er blevet en forretningspræmis for mange virksomheder i både Danmark og udlandet. Virksomheder bliver i stigende grad mødt af krav fra investorer om at tage grønt ansvar og bidrage til den grønne omstilling. Klima er altså blevet en konkurrenceparameter for mange SMV'er. Både handelspartnere, investorer og forbrugere øger hele tiden forventningerne til, at de danske virksomheder har styr på deres klimaaftryk.

Denne erfaringsrapport ser nærmere på de indsamlede erfaringer, og kommer også med en række anbefalinger til hvordan virksomheder kan komme i gang med deres klimarapportering og -ambitioner. Erfaringer der nu skal udbredes til langt flere virksomheder.

Bag projektet står Fremstillingsindustrien, Dansk Industri og Industriens Fond i samarbejde med Global Compact Network Denmark, Aalborg Universitet, Viegand Maagøe og Axcelfuture.

Marts 2022

HAR DANMARK EN SIKKER ENERGIFORSYNING?

De store og pludselige energiprisstigninger i efteråret 2021 og Ruslands krig mod Ukraine har aktualiseret spørgsmålet om forsyningssikkerheden på energiområdet. Hovedspørgsmålet, som vi behandler i denne rapport, er: har Danmark en sikker energiforsyning – og hvad vil der ske, hvis vi udfaser biomasse, som ønsket af bl.a. Borgerrepræsentationen i København?

Biomasse har både betydning for el- og varmeområdet. Men udfasning af biomasse har størst betydning for elmarkedet, da man på varmeområdet kan erstatte biomasse med varmepumper og geotermi. Derfor fokuserer vi mest på elmarkedet i denne rapport.

Axcelfuture konkluderer, at hvis Danmark ikke fastholder en reservekapacitet til elproduktion baseret på biomasse og bionaturgas, vil forsyningssikkerheden falde fremover.

Problemet med manglende forsyningssikkerhed er ikke kun risikoen for, at nettet bryder ned. Det er for snævert kun at se på den tekniske forsyningssikkerhed. Den økonomiske forsyningssikkerhed er mindst lige så relevant. Denne sikkerhed drejer sig om risikoen for energiprisstigninger, der skaber sociale problemer eller giver særlige forsynings- eller produktionsproblemer i udvalgte erhverv.

Marts 2022

PRISMEKANISMER PÅ LANDBRUGETS BIOLOGISKE DRIVHUSGASUDLEDNINGER I ANDRE LANDE

Et af de vigtigste redskaber i den grønne omstilling er at prissætte udledningen af drivhusgasser. Landbrugsproduktionen lever i stor udstrækning endnu ikke op til disse krav.
Der er ikke tilstrækkelige tekniske muligheder for i stor stil at reducere udledningerne af metan og lattergas fra dyrehold og jordbrug, og det er også en stor udfordring at måle disse udledninger og ændringerne heri tilstrækkeligt præcist.

For at forstå, hvorfor ingen lande endnu har indført prismekanismer på landbrugets biologiske udledninger, har Axcelfuture gennemført grundige studier af de faglige debatter i New Zealand, Irland, Holland, Tyskland og Sverige.

I dette notat præsenteres argumenterne for og imod CO2-afgifter på biologiske udledninger.

Projektet er sponsoreret af Landbrug & Fødevarer

Februar 2022

LAV EFFEKT PÅ ARBEJDSUDBUD OG MINIMAL RISIKO FOR LØNPRES VED LAVERE BELØBSGRÆNSE

Debatten om udenlandsk arbejdskraft kredser næsten udelukkende om den såkaldte beløbsordning, og retorikken herom virker til tider ude af proportioner. For der er ikke meget, der tyder på, at en lavere beløbsgrænse vil føre til lønkonkurrence for de lavestlønnede – ej heller at det vil være en mirakelkur over for den store mangel på arbejdskraft.

Vi bør nuancere debatten om den udenlandske arbejdskraft og udvide vores fokus til også at se på andre ordninger, som fx den relaterede fast-trackordning, der har overhalet beløbsordningen under coronakrisen.

Februar 2022

CCS-ALLIANCEN: PARTNERSKAB FOR CO2-FANGST OG LAGRING

Axcelfuture har pr. 27. januar sammen med DI Energi, Danske Rederier, Dansk Fjernvarme, Dansk Metal og Dansk Offshore dannet et nyt, stærkt partnerskab - CCS alliancen - hvor vi leverer analyser og oplæg til de mange virksomheder, som har interesser i området. Partnerskabet handler om at sikre, at lagring og fangst af CO2 bliver en dansk erhvervs- og eksportsucces.

Februar 2022

HVOR MANGLER DER LADESTANDERE I DANMARK?

Den offentlige danske ladeinfrastruktur kan ikke følge med det stabilt høje nyvognssalg, hvor elbiler og pluginhybrider udgør over 30%. Hvis målet om 1 mio. el- og hybridbiler i 2030 skal nås, er det afgørende, at udrulningen af offentlige ladestandere intensiveres og sker før salget af elbiler.

Kåringen af Frederiksberg bygger på en model, som Axcelfuture har udviklet om antallet af beboere i etageejendomme med bil og omfanget af turisme i kommunerne mål ved antal overnatninger på hoteller mv.

Det er naturligvis København, der som den største kommune antalmæssigt har flest ladestandere, men ved at korrigere for hvor mange, der bor i etageejendomme og antal overnatninger, får men et bud på hvad det kommercielle grundlag er for at etablere ladestandere. Så hvis man som kommune har flere ladestandere end modellen forventer, viser det hvilket engagement kommunen selv har lagt i at fremskaffe flere ladestandere.

Februar 2022

VI KAN IKKE FORVENTE STORE CO2- REDUKTIONER AF EKSPERTGRUPPEN OM CO2- BESKATNING I FØRSTE OMGANG

Ekspertgruppen for en CO2-afgift skal i Februar komme med første delrapport, der skal lægge den overordnede ramme for den fremtidige CO2-beskatning i Danmark.

Ekspertgruppen har fået en yderst kompliceret opgave, da opdraget ikke bare er at skaffe CO2- reduktioner, der bidrager væsentligt til at nå 70 pct.-målet, men også at opfylde en lang række betingelser, som fx at forslagene skal være provenuneutrale og understøtte BNP og beskæftigelse ”på en socialt afbalanceret måde”. Der skal ligeledes tages højde for CO2- lækage, og forslagene skal være implementerbare.

Axcelfuture anbefaler, at CO2-afgiften lægges op ad kvoteprisen, evt. med en bund på det nuværende niveau. En kombination af en høj kvotepris, subsidier og regulering vil med al sandsynlighed være det rigtige greb frem mod 2030.

Februar 2022

AXCELFUTURES VURDERING AF LARS LØKKES ERHVERVSPOLITIK

Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne har offentliggjort et delvist partiprogram i ni punkter.

Axcelfuture opsummerer i dette notat de ni forslag og kommer med vores vurderiner af de erhvervsmæssige konsekvenser heraf.

Januar 2022

LANGT FÆRRE UDLÆNDINGE PÅ BELØBSORDNINGEN EFTER CORONAKRISEN

De danske virksomheder skriger på arbejdskraft, og på årets første dag meldte statsministeren sig klar til at se på, hvordan virksomhederne kan få nemmere adgang til medarbejdere fra udlandet.

Axcelfuture vurderer, at der er to måder at øge adgangen til udenlandsk arbejdskraft. Den ene måde er at sænke beløbsgrænsen, så virksomheder har mulighed for at tilrække medarbejdere til stillinger, der ligger i lavere lønninger, gennem begge ordninger. Den anden er at øge adgangen til at blive certificeret til fast-track ordningen.

For at kunne blive certificeret til ordningen skal virksomheden have mindst 20-fuldtid- og fastansatte medarbejdere i den danske virksomhed. Var det muligt for virksomheder med fx 10 eller flere ansatte at blive certificeret, ville det give mulighed for 11.500 flere virksomheder at hente arbejdskraft

Januar 2022

HAR ATOMKRAFT EN FREMTID?

I de senere år er diskussioner om atomkraftens mulige fremtid blusset op igen. Årsagen hertil er især, at forbrugere og virksomheder i mange lande oplever kraftigt varierende energipriser i takt med forskydninger i efterspørgslen og i produktionen af sol- og vindenergi, bl.a. som følge af skiftende vejr.

Et godt eksempel er udviklingen i efteråret 2021, hvor priserne på gas, men også kul, olie og el, i en periode har ligget 3-5 gange over det normale niveau. Desuden er atomkraft fossilfri, hvilket har betydning for opnåelse af klimaneutralitet i 2050.

I dette notat vurderer Axcelfuture, at der fortsat - internationalt - er behov for atomkraft.
Der er behov for, at vi i Danmark bliver bedre til at bidrage til udvikling af en fælles energipolitik i EU, hvor nationale dogmer nedtones. På sigt er det endvidere muligt, at danske atomkraftvirksomheder kan medvirke til at opbygge en ny type af mindre, modulære, 4.-generations atomkraftværker, som kan reducere de globale klimaproblemer.

Januar 2022

AMAZON I NORDEN: SÅDAN SKABER VI LIGE KONKURRENCE

Det kræver en omfattende indsats at holde Amazon i skak i takt med deres indtog på det europæiske marked, ikke bare i Danmark, men særligt i EU-regi, globalt og ikke mindst i USA, hvor tech-giganten er hjemhørende.

Fra dansk synspunkt er det tilfredsstillende, at EU følger en dobbelt strategi. Nemlig på den ene side at føre sager mod techgiganter og samtidigt indføre en balanceret rammelovgivning, sådan som nu er tilfældet med de to lovpakker, DSA - Digital Service Act - og DMA, Digital Markets Act.

Balancen mellem konkurrencemyndighedernes beføjelser og virksomhedernes retssikkerhed er vi i Axcelfuture bange for kan tippe. Derfor anbefales det, at EU og den danske regering lytter til de indvendinger, der er kommet fra den digitale industri mfl., når DSA og DMA skal færdigforhandles i foråret 2022

Rapporten er sponsoreret af Dansk Erhverv

December 2021

DEN EUROPÆISKE ENERGIKRIMI – VAR DET VEJRETS, PUTINS, DEN GRØNNE OMSTILLING ELLER A-KRAFTENS SKYLD?

Europæerne er i løbet af 2021 blevet mødt af en firedobling af prisen på naturgas. Vi ser i denne analyse nærmere på årsagerne til den voldsomme stigning i gasprisen. Vi har fire mistænkte:

o En kold vinter har øget gasforbruget og vi har forsømt at genopfylde lagrene

o Rusland holder igen med gassen for at presse Nord Stream 2 igennem

o Den grønne omstilling har sænket udbuddet af fossil energi uden at udbuddet af grøn energi har fulgt med

o Der er blevet lukket ned for atomkraften uden at opbygge tilstrækkelig kapacitet i andre energiformer

Spørgsmålet er: Hvem er skyldig?

November 2021

EN AMBITIØS DANSK BRINT- OG PTX-STRATEGI

Danmark har helt unikke forudsætninger for PtX. En dansk styrkeposition inden for PtX vil passe godt til danske erhvervskompetencer, navnlig inden for vindenergi, men hvis Danmark ikke skal hægtes af udviklingen, så kræver det handling nu. Frankrig, Holland, Portugal, Norge, Spanien og navnlig Tyskland har siden 2018 leveret PtX-strategier, der viser vejen mod udbredelse af PtX-produkter. Det kan holdes op imod den danske strategi, der først ventes til senere i år. Samtidig blegner den danske støtte i forhold til disse lande. Den danske PtX-strategi skal ikke blot være en vision, men en egentlig plan med mål og midler

Axcelfuture foreslår bl.a., at vi afsætter 1 mia. kr. om året på finanslovene til PtX, og at vi i de kommende år udbyder støtte til 1 GW elektrolysekapacitet, der skal stå færdig i 2030. Danmark bør bidrage til en hurtig vedtagelse af Fit for 55 og indgå partnerskabsaftaler med andre nordeuropæiske lande, der kan styrke teknologiudviklingen og sikre balance mellem udbud og efterspørgsel efter PtX-produkter. Desuden bør den danske 70 pct--målsætning suppleres af en ny dimension – et egentligt mål for den del af den danske klimaindsats, der ikke tælles med i 70 pct.-målsætningen

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Axcelfuture og Axcelfutures advisory board for en ambitiøs dansk VE- og PtX-strategi

Oktober 2021

KÆMPER GLOBALISERINGEN SIG OGSÅ UD AF CORONAKRISEN?

Da coronakrisen for alvor ramte på globalt plan for halvandet år siden, var prognoserne for globaliseringen alt andet end gode – pandemien var en gave til nationalister og protektionister, og den ville medføre en tilbagegang i globaliseringen

Nu er de sidste restriktioner i Danmark væk, og til trods for et dyk i globaliseringen på nationalt og globalt plan under Coronakrisen, så peger flere pile nu i den rigtige retning – i hvert fald for Danmark.

I denne analyse ser vi på, hvordan coronakrisen ramte forskellige dele af globaliseringen, og opsummerer udviklingen i globaliseringen gennem Axcelfuture globaliseringsindeks.

Oktober 2021

Danmark skal sætte mål for globale klimaforbedringer

Uden at kende de økonomiske konsekvenser, eller om det overhovedet er muligt, foreslog Radikale Venstre i sidste uge, at Danmark skærper klimamålsætningen fra en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 til hele 80 procent. Og så skal vi være klimaneutrale allerede i 2040, endda 110 procent, i stedet for 2050. Ingen ved, hvad det koster, eller om det overhovedet er muligt. Retningen er god nok, for i Danmark har vi store muligheder for at bidrage til den grønne omstilling, og Radikale Venstres forslag er bestemt ærværdigt.

Men desværre er det også urealistisk, i hvert fald hvis man fortsætter med at beregne nedgangen i CO2-udslippet efter den hidtidige metode. Vi foreslår en ny tilgang efter 2030, der i virkeligheden er mere ambitiøs.

September 2021

Hur­ra for de sti­gen­de ener­gi­pri­ser – det frem­mer de grøn­ne tek­no­lo­gi­er

Gasprisen er fordoblet i løbet af det sidste halve år. Hvorfor mon? Mange peger på kraftige temperaturudsving, lave vandkraftreserver i Norge og øget efterspørgsel m.v. Andre peger på lukningen af den tyske atomkraft og på, at russerne bruger gassen som et storpolitisk virkemiddel.

Det interessante nu og her er, at de høje priser på sort energi og de stigende EU-kvotepriser sammen med den lave rente bidrager til at gøre grønne energiprojekter mere rentable. Og hurra for det!

September 2021

KØNSDIVERSITET I DANSK ERVHERVSLIV

Der mangler ligestilling mellem kønnene i Danmark. Ifølge en rapport fra World Economic Forum (WEF) kommer Danmark ind på en 29. plads når det kommer til ligestilling mellem kønnene. En undersøgelse fra PwC og Axcelfuture viser, at danske erhvervsledere ser klare fordele ved større kønsdiversitet i erhvervslivet, og der er generelt opbakning til brug af måltal. Der er dog behov for, at flere sætter ambitiøse måltal og får klare handlingsplaner for en øget kønsdiversitet i erhvervslivet.

September 2021

EFFEKTEN PÅ LANDBRUGETS DRIFTSRESULTAT AF EN CO2-REDUKTION PÅ 5 MIO. TONS

Regeringens landbrugsudspil lægger op til, at der skal reduceres 7 mio. tons CO2e på landbrugsområdet. I udspillet gør regeringen rede for, hvordan ca. 2 ud af de 7 mio. tons CO2e skal reduceres2. Der er allerede indgået aftale om en reduktion på 0,5 mio. tons samt konkrete tiltag til, hvordan 1,6 mio. tons CO2e skal reduceres. Det efterlader ca. 5 mio. tons CO2e, som landmændene ifølge regeringens udspil selv må finansiere.

I denne analyse ser vi på de umiddelbare effekter på landbrugets driftsresultater, hvis landbruget selv skal afholde omstillingsomkostningerne.

September 2021

Vi får langt fra bugt med kli­ma­et med re­ge­ringens fi­nans­lo­vs­for­slag: Det kræ­ver et to­cif­ret mil­li­ard­be­løb

Med årets finanslovsforslag viser regeringen, at den ikke har tænkt sig at rutte med pengene til den grønne omstilling. Regeringen lægger ellers ikke skjul på, at der fortsat udestår at fortrænge næsten 12 mio. ton CO2e i 2030, men desværre er der endnu ikke indgået politiske aftaler på tre af de områder, der kan få os i mål, nemlig CO2-fangst, nye grønne brændstoffer samt landbrugsområdet – og så er det svært at sætte tal på udfordringen. Derfor vil vi gerne hjælpe. Skal vi nå i mål med den grønne omstilling, skal der allerede fra i år afsættes betydelige statslige midler, og frem mod 2030 vil det samlet løbe op i et tocifret milliardbeløb.

September 2021

REGERINGEN MÅ SLUGE KAMELER FOR AT FÅ MERE ARBEJDSKRAFT NU OG HER

Arbejdsmarkedet er på få måneder gået direkte fra asken over i ilden. Vi er igennem coronakrisen, og landets virksomheder skriger nu på arbejdskraft. Et problem der forstærkes af regeringens gæld på 10.000 hoveder efter Arnepensionen. Regeringen har derfor (lidt fodslæbende) nu indkaldt arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger for at forsøge at løse problemet.

Hvis bestræbelserne virkelig skal batte noget, er regeringen nødsaget til at bruge værktøjer, den ikke kan lide. Det vil fx sige skattelettelser og udenlandsk arbejdskraft.

September 2021

Coronakrisen er slut – lad os tale økonomi igen

Coronakrisen er nu ovre (bortset fra i dele af oplevelsesindustrien), og snakken er med raketfart gået fra krise til risiko for overophedning. Der er derfor brug for at genoplive de gamle økonomiske travere: arbejdskraft, produktivitet og investeringer.

Løser vi udfordringerne med arbejdskraft og investeringer, er vi også godt på vej til at hjælpe produktiviteten. Velstand kommer af investeringer, uddannelse og gode idéer. Det kræver kreativitet og risikovillighed, som flere kloge hoveder og mindre hæmmende kapital- og erhvervsskatter kan hjælpe os med.

August 2021

EU FORESLÅR STORE ÆNDRINGER TIL CO2- KVOTESYSTEMET – HER ER HOVEDPUNKTERNE

CO2-kvotesystemet spiller en hovedrolle i EU’s grønne omstilling. Midt i juli 2021 kom Europa-Kommissionens udspil til, hvordan kvotesystemet skal revideres for at kunne levere de yderligere reduktioner, der skal til for at indfri de skærpede ambitioner om 55 pct. lavere drivhusgasudledninger i 2030 ift. 1990.

Kommissionens forslag omfatter bl.a. en hurtigere reduktion i antallet af kvoter, færre gratiskvoter og en udvidelse af systemet til at dække flere brancher. Desuden indeholder udspillet Kommissionens forslag til en Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), der skal reducere risikoen for CO2- lækage. I dette notat opridser vi hovedpunkterne.

August 2021

Axcelfutures IPO-tracker: Opdatering Juni 2021

Axcelfutures IPO-tracker følger kursudviklingen på de enkelte nye selskaber på Nasdaq Copenhagen fra udbudskursen på IPO-dagen siden 2017.

Første halvår af 2021 har budt på 15 IPO’s på den danske Nasdaq-børs, og har dermed allerede overhalet det hidtidige rekordår 2020, hvor der i alt var 12 IPO’s. Der er stor spredning i afkastet på 2021-IPO’erne. Otte ud af de 15 har givet et positivt afkast indtil videre, mens syv har givet negativt afkast.

Samlet set har 2021-IPO’erne ikke klaret sig helt så godt som sidste års IPO-portefølje. Den samlede 2020-IPO-portefølje har givet et afkast på 75,6 pct., mens 2020’s C25-portefølje har givet et afkast på 32,2 pct.

Både i 2020 og 2021 har IPO-porteføljerne altså samlet set givet større afkast end C25-porteføljerne. Går vi tilbage til IPO’erne før 2020 er billedet dog omvendt.

Juni 2021

EU'S CO2-KVOTEPRIS PÅ HIMMELFLUGT

En central del af EU’s klimapolitik er CO2-kvotesystemet, der sætter en markedsbaseret pris på at udlede CO2. Efter at have ligget mellem 100 og 200 kr. er kvoteprisen fordoblet det seneste halve år til knap 400 kr.

Den stærkt stigende kvotepris er en vigtig drivkraft i den grønne omstilling i EU men kan samtidig lægge et betydeligt pres på virksomheder, der har svært ved at foretage omstillingen på kort tid.

I denne analyse ser vi nærmere på den samfundsøkonomiske betydning af en høj kvotepris i de enkelte EU-lande. De stigende kvotepriser og den eventuelle udvidelse indebærer nemlig en risiko for at vende den tunge ende nedad – både på tværs af EU-landene og inden for de enkelte lande – hvis ikke der foregår en tilstrækkelig kompensation, der tilbagefører kvoteprovenuet til de berørte husholdninger, uden at det skader incitamenterne til at omstille fra sort til grøn energi.

Vi ser desuden nærmere på, hvordan planerne om at udvide kvotesystemet til at omfatte vejtransport kan påvirke indbyggerne i EU.

Juni 2021

CORONAKRISEN SÆTTER EN BRAT STOPPER FOR ERHVERVSINDVANDRINGEN

Tilvæksten af erhvervsindvandrere til det danske arbejdsmarked har igennem flere år været markant højere end beskæftigelsen generelt, men det satte coronakrisen en brat stopper for.

Selvom grænserne ikke har været lukkede for vandrene arbejdskraft under coronakrisen, har relativt skrappe krav besværliggjort pendlingen ind og ud af Danmark. Det giver sig udslag i et fald i antallet af udenlandske grænsependlere viser en ny analyse fra Axcelfuture.

Erhvervsindvandringen har gennem flere år været vigtig for det danske arbejdsmarked. Det er derfor afgørende, at rejserestriktioner for udenlandsk arbejdskraft udfases så hurtigt som muligt, og at der kommer fornyet fokus på, hvordan danske virksomheder kan tiltrække udenlandske kompetencer.

Maj 2021

Ingen tegn på regionalisering af verdenshandlen

Den globale handel har de senere år været udsat for tiltagende stormvejr. Det har givet anledning til hypoteser om, at den globale handel er på vej til at blive mere regionalt fokuseret, hvor de enkelte landes samhandel i stigende grad fokuseres inden for egen region eller umiddelbare naboregioner.

Data for eksportstrømme fra alle verdens lande til alle verdens lande viser dog ingen tegn på en regionalisering af verdenshandlen mellem 2014 og 2020 – nærmere tværtimod. Fra 2014 til 2020 faldt andelen af alle regioners eksport, der gik til lande inden for egen region (på nær Afrika) næsten hvert år. Der er heller ikke tydelige tegn på, at dansk varehandel bliver mere regionaliseret.

Der er dog sket skift i de globale handelsstrømme. F.eks. er der en tendens til, at en stigende andel af EØS/UK/Schweiz’ eksport går til USA og Kina på bekostning af eksporten til resten af Asien og Afrika.

Derudover har coronakrisens produktionsstop og nedlukninger af arbejdspladser verden over givet store forstyrrelser i de globale produktionskæder og dermed verdenshandlen. Der er tydelige effekter heraf på handelsstrømmene i 2020.

Det er i sig selv positivt, at den globale handel viser sig at være relativt robust over for stigende protektionisme, handelskrige og pandemier, for den globale handel er en drivkraft for velstand, øget produktivitet og billigere og mere tilgængelige varer for hele verden.

Maj 2021

HØJE CO2-AFGIFTER PÅ LANDBRUGET VIL RAMME KLIMAEFFEKTIV DANSK PRODUKTION

En høj ensartet afgift på landbrugets udledninger af klimagasser vil have begrænset effekt på klodens klima. For så rykker produktion og udledninger bare til udlandet, hvor flere producenter vil stå på spring for at overtage de danske markedsandele. Dette er ikke mindst relevant fordi den danske produktion af fødevarer er blandt verdens mest klimaeffektive. Men i marts måned skød vismændene netop dette arguement ned. På baggrund af en ny tilgang konkluderede de, højst overraskende, at den såkaldte CO2-lækage kun var en tredjedel af, hvad de havde vurderet blot to år tidligere.

Den lavere lækagerate skyldes ifølge vismændene: 1) Dansk landbrug vurderes nu at være mere CO2-intensivt end resten af verden og forventes at være markant mere CO2-intensivt end resten af verden i 2030; og 2) Landbruget vurderes i højere grad end tidligere at kunne reducere udledningerne uden at sænke produktionen og eksporten. Spørgsmålet er, om det virkelig kan passe, at CO2-lækagen i landbruget kun er 25% og om der er belæg for de opdaterede skøn?

Begge argumenter for den lavere lækagerate synes at ramme skævt. For det første er det velkendt, at dansk landbrug klarer sig godt i en international sammenligning af klimaeffektiviteten, hvilket bl.a. vises i FNs statistikker og mere detaljerede opgørelser fra fx World Resources Institute (WRI). Tilsvarende er vismændenes fremskrivning af klimaintensiteten i dansk landbrug i forhold til udlandet i 2030 uforenelig med udviklingen de seneste 20 år. For det andet er det meget svært at se, hvilke tiltag i landbruget der har lave nok omkostninger til at retfærdiggøre det lavere skøn for lækageeffekten. Normalt vurderes disse omkostninger til at være langt højere. DØR har altså valgt en metode på en række centrale punkter, der peger i retning af at undervurdere CO2-lækagen i landbruget efter vores opfattelse.

Maj 2021

C25 selskabernes klimarapportering

En ambitiøs klimadagsorden er vigtig for både investorer, ansatte og kunder, og samfundet stiller krav til, at erhvervslivet bliver en del af løsningen. En analyse af Axcelfuture og PwC viser, at C25-selskaberne årligt vil fjerne lige så meget CO2 i 2030, som 1,3 mio. danskere udleder. Det er mere end der udestår for at nå Danmarks 70% målsætning. Dog er reduktionerne globale og løser derfor kun i begrænset omfang Danmarks udfordringer.

Spørgsmålet er om dette er nok, og om de danske målsætninger realiseres? F.eks. har kun en tredjedel af selskaberne SBTi-godkendte klimamål, der sikrer, at målene er forenelige med Paris-aftalen. Længere henne ad vejen er det også uklart, om målene skal nås gennem offsetting og grønne certifikater, eller om selskaberne vil reducere egne udledninger. Derfor præsenteres der i analysen en række anbefalinger til danske virksomheder fra PwC Danmark og Axcelfuture.

Maj 2021

USA og EU I klimakapløb – men begge får svært ved at nå målene

I kølvandet på EU’s nye klimalov og Joe Bidens udmelding om at halvere amerikanske CO2-udledninger inden 2030 har to af verdens største økonomier indledt det, der minder om et klimakapløb til gavn for klimaet.

Dog er begge økonomier et godt stykke fra de nye mål; en ny analyse fra Axcelfuture viser, at der er behov for en årlig reduktion i EU på 118 mio. ton, mens der er behov for årlige reduktioner i USA på 229 mio. ton for at nå de respektive mål. Det svarer til, at EU skal tredoble reduktionshastigheden, mens USA skal syvdoble reduktionshastigheden.

April 2021

UDSKYDELSEN AF ENERGIØEN I NORDSØEN TIL 2033 SÆTTER SPØRGSMÅLSTEGN VED TROVÆRDIGHEDEN AF REGERINGENS KLIMAPOLITIK

Aftalepartierne bag opførslen af en energiø i Nordsøen vurderer, at det bliver vanskeligt at realisere projektet før 2033. Er det muligt at nå 2030-målsætningen uden yderligere vedvarende elproduktion?

Man må ikke glemme, at klimaeffekten af elektrificering kommer, når fossile teknologier erstattes af grøn strøm, men uden grøn strøm giver elektrificeringen af samfundet en langt lavere eller slet ikke ingen klimagevinst. Udbygningen af havvind gennem energiøerne sikrer, at elektrificeringstiltag får en stor klimaeffekt.

Ny analyse fra Axcelfuture viser, at med en udskydelse af energiøen i Nordsøen er det sandsynligt, at der vil mangle den nødvendige grønne strøm til at nå en 60 pct. reduktion i 2030, selv hvis energiø Bornholm-projektet realiseres inden 2030. De sidste 10 procentpoint til målet om 70% reduktion inden 2030 kræver sandsynligvis yderligere grøn strøm. Det skyldes helt simpelt, at elektrificeringen af samfundet er en central brik i den grønne omstilling. Efterspørgslen efter fossile brændsler skal erstattes af vedvarende elektricitet, og det er svært at se landvind og solceller løfte den rolle. Derfor er energiøen så vigtig for 70% målsætningen.

April 2021

BRUTTOSKATTEORDNINGEN FOR FORSKERE OG NØGLEMEDARBEJDERE BLIVER MERE OG MERE POPULÆR

I 1992 indførte Danmark den såkaldte forskerskatteordning for at gøre det nemmere at tiltrække udenlandske forskere og nøglemedarbejdere til Danmark. Ordningen er benyttet bredt i det danske erhvervsliv, og samfundsgevinsterne ved, at vi som land har kunne tiltrække skarpe hoveder og lysende talenter er store – både for virksomheder og for statskassen. I denne analyse ser vi nærmere på, hvordan det skal være endnu nemmere for virksomheder at tiltrække nøglemedarbejdere gennem ordningen ved fx at sænke indkomstgrænsen og udvide ordningen fra 7 til 10 år.

Marts 2021

WEBINAR OM KVINDER I TOPPEN AF DANSK ERHVERVS LIV

Den 11. marts var Axcelfuture for andet år i træk medvært for et seminar om diversitet sammen med Dansk Erhverv og Bestyrelsesforeningen.  Blandt oplægsholderne var Novo Nordisks bestyrelsesformand, Helge Lund, adm. direktør hos Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, CEO for KMD, Eva Berneke, President og CEO for Vestas, Henrik Andersen, Managing Director and Senior Partner hos BCG, Mai-Britt Poulsen, Partner hos Heidrick & Struggles, Anne Mette Dissing-Immerkær, CEO hos PensionDanmark, Torben Möger Pedersen og Managing Director hos BlackRock, Christian Hyldahl. 

Debatten kom omkring selvpålagte kvoter for en mere lige kønsfordeling, karrierevalg, barselsregler, work/life balance, Danmarks faldende placering i internationale ranglister for ligestilling, valg af uddannelse, Covid-19 pandemien osv. 

Ordstyrere for debatten var direktør for Axcelfuture, Joachim Sperling og Bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem hos Multimanager Invest m.fl., Tine Roed.

I anledning af arrangementet har Axcelfuture udarbejdet en analyse af antallet af kvinder på topposter i dansk erhvervsliv.

Marts 2021

Axcelfuture er en del i Klimaklar SMV

Klimaklar SMV, som blev lanceret d. 4. februar 2021, skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at imødekomme fremtidige krav fra kunder, leverandører, investorer og andre interessenter i forhold til den grønne omstilling og ikke mindst reduktion af CO2. Ved at reducere virksomhedernes klimaaftryk ved hjælp af dokumenterede metoder, kan vi øge deres konkurrenceevne både i Danmark og på eksportmarkederne. 50 SMVer indenfor navnlig fremstilling kan være med, og læringer og erfaringer fra forløbene vil blive bredt ud, så alle kan opnå viden om projektets resultater og værktøjer.

Det er Fremstillingsindustrien i DI, der i høj grad driver projektet sammen med konsulenthuset Viegand Maagøe A/S. Derudover deltager Global Compact Network Denmark og Aalborg Universitet i projektet.

Februar 2021

BØRSNOTERINGER VAR CORONA-ÅRETS SOLSTRÅLEHISTORIE

Året 2020 vil næppe blive husket for de økonomiske succeser, men Corona-året bød alligevel på solstrålehistorier. En af dem var, at 2020 bød på en robust stigning i antallet af danske børsnoteringer, og at de nye virksomheder har klaret sig ganske godt på børsen. Det viser seneste opdatering af Axcelfutures IPO-tracker.

Februar 2021

Axcelfuture udnævner klimaøkonom og cheføkonom

Den grønne omstilling kræver en klimadebat, som bygger på politisk realisme, pragmatisme og teknologiforståelse. For at sikre dette har tænketanken Axcelfuture udnævnt Palle Sørensen som klimaøkonom. Samtidig udnævnes økonom Jens Hjarsbech, som ny cheføkonom.

Januar 2021

ERHVERVSPERSPEKTIVET I DANMARKS GRØNNE OMSTILING

Frem mod 2030 skal Danmark reducere sin CO2-udledning med 70%, og det betyder at dansk erhvervsliv skal investere trecifrede milliardbeløb i grøn omstilling. En del af investeringerne bliver i teknologier, som i dag ikke er rentable eller skalerede og derfor bliver den danske stat også nødt til at investere i samarbejde med innovative private virksomheder. I rapporten fortæller vi om hvordan det samarbejde kan etableres, og hvilke teknologier, der i særlig grad passer til danske erhvervskompetencer.

Januar 2021

rettesnore for regeringens kommende ekspertgruppe om co2-beskatning

Den 8. december 2020 kom den længe ventede grønne skattereform. Aftalen skaber ikke mere klarhed om rammerne for grønne investeringer, men problemerne ved at indføre en bred CO2-afgift er komplekse. Spørgsmålet er, om det er muligt at udforme en CO2-afgift, der kan levere på alle parametre? Axcelfuture kommer med nogle rettesnore til den kommenede ekspertgruppe.

Januar 2021

EU SKAL TREDOBLE REDUKTIONSHASTIGHEDEN FOR AT NÅ SIT NYE CO2-MÅL

EU har for nylig vedtaget at reducere CO2-udledningerne i EU med 55 pct. ift. 1990-udledningerne. Dermed er ambitionerne hævet betragteligt ift. de hidtige ambitioner om at nå en reduktion på 40 pct. For at EU skal nå denne reduktion kræver det en årlig reduktion på gennemsnitlig 118 mio. ton CO2 frem til 2030 - svarende til en tredobling af hastigheden fra de seneste seks år.

Januar 2021

NU KOMMER ANDEN BØLGE AF CORONAKRISENS HANDELSRESTRIKTIONER

2020 bliver et år med mange rekorder, og det gælder også når det kommer til antallet af nye handelsrestriktioner på tværs af kloden. I 2020 frem til og med 17. november er der indført markant flere eksport- og importhæmmende tiltag, end hvad der er blevet indført årligt over samme periode de foregående år fra 2009 og frem. Der er til gengæld også indført usædvanligt mange importfremmende tiltag. Axcelfuture kigger nærmere på handelsrestriktionerne i forbindelse med coronakrisen.

November 2020

Trump eller Biden - Så meget er på spil for Danmark

Præsidentvalget d. 3. november bliver en skelsættende dag for såvel USA som Danmark og EU. Udfaldet vil påvirke dansk økonomi, fordi handelskrig, reduceret international handel og øget usikkerhed om handelspolitikken berør danske virksomheder dybt. I denne analyse ser vi nærmere på de økonomiske konsekvenser af Donald Trumps handelspolitik over for Joe Bidens og illustrerer, hvor meget der er på spil for dansk økonomi d. 3. november 2020, når amerikanerne går til stemmeboksene.

November 2020

hVORDAN SKAL EN CARBON BORDER MEKANISME I EU SE UD?

Danmark og EU har verdens højeste klimaambitioner, men ambitionerne kan ikke indfries uden at gøre det dyrere at udlede CO2. Men med øgede CO2-udgifter for danske og europæiske virksomheder øges risikoen også for CO2-lækage, hvor økonomisk aktivitet og arbejdspladser siver andre steder hen, fordi vi bliver mindre konkurrencedygtige. Det vinder klimaet ikke noget ved. Derfor arbejder EU på at indføre en såkaldt Carbon Border Adjustment mekanisme - dvs. en slags klimatold - så virksomheder uden for EU ikke kan udnytte lavere klimaambitioner til at udkonkurrere europæiske virksomheder. Under visse betingelser kan det være en god ide. I dette papir opstiller vi nogle principper for en sådan "CBA", som kan guide danske politikere i deres forhandler i EU om mekanismen, og nogle bud på de økonomiske effekter af den.

Oktober 2020

Ny klimarapport fra Axcelfuture og PwC

Axcelfuture og PwC har i samarbejde udarbejdet en analyse, der undersøger, hvad effekten af den fremlagte CO2-afgift er på danske virksomheder på tværs af brancher. Analysen udmunder i seks anbefalinger til en omfattende grøn skattereform, der forsøger at reducere omkostningerne ved grøn omstilling og skaber flest mulige incitamenter for at omstille sig.

September 2020

Grundfos bliver en del af axcelfutures partnerskab for bæredygtig globalisering

Vi er rigtig glade for, at stærk global virksomhed som Grundfos nu indtræder i Partnerskab for bæredygtig globalisering.

Målet med partnerskabet er at bidrage til forståelsen af, hvor vigtig globaliseringen er for Danmarks velstand, og hvordan globaliseringen kan være en aktiv medspiller i den bæredygtige udvikling.

Ud over Grundfos tæller Partnerskabet Lundbeckfonden, Carlsbergfondet, Landbrug & Fødevarer og DSV Panalpina A/S.

September 2020

Klimakamp: Sådan undgår vi at få et Gule Veste-oprør i Danmark

Klimamål er ikke forbeholdt politikere. Over en bred kam ønsker virksomheder at blive klimaneutrale, og det skyldes blandt andet krav fra kunder og investorer. I et debatindlæg addresserer Esben Hegnholt, BCG, og Joachim Sperling, Axcelfuture, de mange udfordringer ved 70%-målet, samt hvordan erhvervslivet kan bidrage til den grønne omstilling.

September 2020

Kravet om en million elbiler kan ende i en regning på milliarder

På mandag kommer Eldrupudvalget med deres elbils-rapport, og så får vi måske svaret på, om vi når den magiske 1 mio. elbiler i 2030. Dilemmaet er, at på den ene side kan vi ikke fortrænge 70 pct. af CO2-udledningen i transportsektoren uden langt flere elbiler – mindst 1 mio. i 2030. På den anden side viser beregninger foretaget af Axcelfuture og BCG, at de mange elbiler vil koste ca. 1250 kr. pr tons fortrængt CO2 i 2030, og skal staten dække omkostningerne, kan det blive til et provenutab på 10-15 mia. kr. årligt.

September 2020

CORONAKRISEN HAR FÅET EGOISMEN FREM I HANDELSPOLITIKEN

Med Coronakrisen er handelspolitikken blevet et instrument i kampen mod Coronapandemien, og de økonomiske fordele ved samhandlen er trådt i baggrunden – i hvert fald midlertidigt. I denne analyse ser vi nærmere på, hvad Coronakrisen har betydet for den internationale handelspolitik over for den globale adgang til værnemidler mv.

August 2020

nyt projekt om grøn omstilling med støtte fra Nordea-fonden

Axcelfuture vil med 500.000 kr. i støtte fra Nordea-fonden afdække, hvordan danske virksomheder kan få gavn af regeringens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70% frem mod 2030. Resultaterne forventes klar i november 2020. Projektet skal øge forståelsen for, hvordan investeringer i grøn omstilling bedst kan understøtte dansk erhvervsliv, som på grund af Covid-19 befinder sig i en kritisk situation.

August 2020

bcg & axcelfuture: klimaplan for danmark

Folketinget har vedtaget en målsætning for dekarbonisering af Danmark med et reduktionsmål på 70% i 2030. Rapporten giver et bud på hvilke løsninger, der skal til, hvad de koster, og hvad det kræver for at lykkes. Vi bygger på Klimapartnerskabernes arbejde samt tilføjer nye analyser.

Juni 2020

EN GOD (MEN RISIKABEL) FORRETNING AT HOPPE MED PÅ IPO-BØLGEN

Der har været godt gang i børsnoteringerne her i juni, og samlet set har investorerne gjort en god forretning ved at hoppe med ombord. Set over de sidste tre år slår IPO-markedet både C25 og Small Cap-indekset. Der er altså god grund til at håbe på flere IPO’s fremover, hvis man tror på, at de gode takter fortsætter.

Juni 2020

Kri­sefon­dens suc­ces afhæn­ger af, hvem der skal sty­re den

I Børsen diskuterer Joachim Sperling vedtagelsen af den nye krisefond, der skal hjælpe danske virksomheder ud af krisen. Krisen bringer en lang række virksomheder ned på meget lav soliditet, og for nogen kan krisefonden være den sidste udvej inden konkurs. Fondens succes kræver dog, at private investorer skal være med til at designe den, og det må ikke blive for dyrt for virksomheder at være med.

Juni 2020

Coronakrisen bliver en globaliseringskrise

Igennem årtier har globaliseringen været i konstant fremgang, og verden er blevet mere og mere forbundet både økonomiske og menneskeligt. Men coronakrisen kommer til at ændre markant på dette med længerevarende konsekvenser for globaliseringens udvikling til følge. I en ny analyse belyser Jens Hjarsbech coronakrisens betydning for globaliseringen, og hvordan Danmark påvirkes af krisen.

Juni 2020

Støt EUs Marshall-hjælp - gevinsterne er større end udgifterne

Jens Hjarsbech og Claus Grube skriver i Berlingske om Danmarks standpunkt for EU’s plan for genopretningen af EU’s økonomi efter coronakrisen. For Danmark er gevinsterne ved EU's genopretningsplan større end omkostningerne. Derfor bør vi trække i EU-sokkerne og droppe vores modstand.

Juni 2020

Grønne investeringer kan løse klimakrisen men ikke coronakrisen

Mens det første coronachock er ved at lægge sig, fokuseres der nu på, hvordan Danmarks økonomi kan genoprettes efter det massive økonomiske nedsving. Jens Hjarsbech og Palle Sørensen skriver i et debatindlæg i Finans, at når vi både står i en økonomisk krise og en klimakrise, virker det oplagt at gøre grønne investeringer til krumtappen i genopretningen. Desværre er mulighederne begrænsede.

Maj 2020

Coronakrisen er en stopklods for erhvervsinvesteringerne

Det nyligt offentliggjorte konjunkturbarometer for 2. kvartal 2020 for industrien har vist et historisk brat fald i investeringsplanerne. Sætter virksomhederne investeringsbremserne i, får det både konsekvenser for den økonomiske vækst og den grønne omstilling. I en ny analyse belyser Jens Hjarsbech de essentielle konsekvenser, coronakrisen har på erhvervsinvesteringerne.

Analysen er omtalt i Finans

Maj 2020

Webinar hos PFA om coronakrisen

D. 19. maj deltog Axcelfutures direktør Joachim Sperling og CEO i PFA Allan Polack i et webinar hos PFA med journalist Nynne Bjerre Christensen som ordtyrer. På webinaret diskuteredes perspektiverne for dansk økonomi og nye muligheder for en lysere – og måske endda grønnere - fremtid i kølvandet på den største sundhedskrise i nyere tid.

Maj 2020

covid-19: Økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv

COVID-19 krisen har ramt dansk erhvervsliv og mange danske virksomheder oplever stort tab af omsætning og indtjeningsgrundlag. Det betyder, at erhvervslivet har brug for hjælpepakkerne, men også at der bliver tæret på virksomhedernes egenkapital og likviditet. PWC og Axcelfuture kigger på, om danske virksomheder er rustede til krisen.

Maj 2020

Nana Bule indtræder i Axcelfutures bestyrelse

CEO i Microsoft Danmark, Nana Bule indtræder i Axcelfutures bestyrelse, hvor hun navnlig vil bidrage med viden indenfor digitalisering, klima og erhvervspolitiske rammebetingelser. Nana har været en del af direktionen i Microsoft Danmark siden 2013 og har 20 års erfaring indenfor Tech. Nana er i forvejen bestyrelsesmedlem i EnergiNet og Arla og er desuden også medlem af DI’s Hovedbestyrelse og Erhvervspolitiske udvalg.

Maj 2020

WTO ADVARER OM KOLLAPS I VERDENSHANDLEN – MERE END 100.000 ARBEJDSPLADSER ER I FARE

I en ny offentliggørelse fremlægger Verdenshandelsorganisationen, WTO, to scenarier for verdenshandlen de kommende år.1 Scenarierne er selv sagt usikre, men de giver WTO’s bud på mulige effekter på verdenshandlen af den globale Coronakrise. Vi ser i denne analyse på konsekvenserne heraf på dansk eksport og de eksportorienterede arbejdspladser.

April 2020

Mange eksportarbejdspladser i fare pga. Coronakrisen

Coronakrisen sætter voldsomme spor i dansk og global økonomi. Verden over indføres der restriktioner på menneskers og virksomheders færden og ageren, der i sidste ende også vil sætte sine spor i danske virksomheder og dansk økonomi. I denne analyse ser vi på de potentielle effekter på dansk eksport og arbejdspladserne tilknyttet til eksporten.

Marts 2020

Oplevelsesindustrien og dele af detailhandlen er lukket ned - her er de forretningsmæssige konsekvenser

Coronakrisen fortsætter med at skabe en midlertidig nedlukning af store dele af samfundet, herunder specielt oplevelsesindustrien og detailhandlen. Nedlukning af disse brancher påvirker andre brancher og økonomien hårdt. Her er Axcelfutures bud på de forretningsmæssige konsekvenser.

Marts 2020

Coronavirus rammer oplevelsesøkonomien hårdt

Corona-krisen bliver desværre ved med at udvikle sig, og udover de menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser kommer det til at gøre ondt på mange virksomheder og deres ansatte. En af de brancher, der rammes hårdt, er oplevelsesindustrien. For når vi ikke tør eller må gå til koncerter, fodbold, på restaurant osv., så betyder det et meget brat fald i omsætningen hos disse virksomheder. Axcelfuture giver nogle bud på de potentielle økonomiske konsekvenser af chokket til oplevelsesøkonomien.

Marts 2020

Biomassens rolle i den grønne omstilling

Der er generelt uenighed om biomassens rolle i den grønne omstilling. Fx er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om biomassen reelt er bæredygtig og CO2-neutral. Axcelfuture har udarbejdet en rapport om brugbarheden af biomasse.

Februar 2020

Kronik: Ud­sigt til pan­de­mi er gift for ak­tie­mar­ke­det

Udsigten til en corona-pandemi har ikke kun sat sine spor på samfundet, men også på aktiemarkedet, som har oplevet styrtdyk i den seneste tid. Men hvor stor effekt, kan vi forvente at se? Axcelfuture har forsøgt at nærlæse tallene og har beregnet et globalt produktivitetsfald på omkring én procent af verdens samlede GDP. Det skyldes Kinas massive involvering i de globale værdikæder, som også påvirker dansk økonomi. Børsen har bragt en kronik af Jens Hjarsbech om konsekvenserne af virussen. 

Februar 2020

Jo da - vi kan godt få både vækst og lavere CO2-udledning

Børsen offentliggør d. 24 februar et notat fra Jens Hjarsbech baseret på hans notat om OECDs klimaaftryk. Notatet viser, at BNP er steget med 9 pct. fra 2007 til 2015, mens både CO2-udledning og -aftryk er faldt i hele 30 ud af 36 OECD-lande. I Danmark er udledningen faldet med 21 mio. ton fra 1990 til 2015, svarende til 30 pct. Sammenligner vi med vores skandinaviske nabolande, så slår vi både Sverige, der har reduceret udledningen med 24 pct., og Norge, der har øget udledningen med 2 pct.

Februar 2020

Ny analyse fra Axcelfuture: HVORDAN REDUCERES CO2-UDLEDNINGEN MED 70%?

Berlingske offentliggør søndag en historie om regeringens 70% mål, der bl.a. bygger på en helt ny analyse fra Axcelfuture, som viser, at det er nødvendigt med minimum 14GW ekstra havvindkapacitet i forhold til den mængde VE, Danmark oprindeligt havde forventet at etablere i 2030. Det betyder, at der skal gennemføres investeringer i havvind på næsten 200 mia. kr. En anden konklusion er, at det med kendte virkemidler kun er muligt at reducere CO2-udledningen med 59%. De 8,7 mio. tons CO2, der udestår, kan blive meget dyre at finde for samfundet – med mindre nye og innovative løsninger bliver brugbare i stor skala inden for de næste 10 år.

Februar 2020

danmarks co2-aftryk er større end udledningen - og stammer mest fra udlandet

I 2015 blev der udledt knap 50 mio. ton CO2 i Danmark, men vores forbrug gav anledning til udledning af godt 70 mio. ton CO2. Vi importerer særligt CO2-holdige produkter fra Kina - næsten 14 pct. af vores samlede CO2-aftryk udledes i Kina. Vi har selvfølgelig ansvaret for vores egne udledninger, og derfor skal vi holde fast i regeringens mål. Men som lille land skal vi gøre det på en fornuftig måde. Danmark står kun for 0,1 pct. af den globale udledning af drivhusgasser, så vi bidrager bedst til global reduktion ved at sænke udslippet på en måde, der inspirerer andre.

Januar 2020

her er hvad danmark har direkte i klemme i handelskrigen mellem usa og kina

Handelskrigen mellem USA og Kina kan have store negative konsekvenser, bl.a. pga. lavere vækst i verdenshandlen. Men handelskrigen rammer også danske virksomheder og forbrugere direkte. Axcelfuture estimerer, at dansk handel for mellem 4 og 6 mia. kr. er direkte påvirket af handelskrigen mellem USA og Kina. Det har Jens Hjarsbech, seniorøkonom i Axcelfuture, talt med Børsen om torsdag d. 16. januar, 2020.

Januar 2020

BOOM I MEDICINALSEKTOREN SKJULER INVESTERINGSSYGE

Mandag d. 23. september blev Axcelfutures seniorøkonom Jens Hjarsbech bragt i Børsen i en artikel vedrørende Axcelfutures analyse af erhvervsinvesteringer. Jens Hjarsbech fremhæver, at der stort set ikke er oparbejdet ny kapital siden finanskrisen, hvis man ikke medregner medicinalsektoren. Jens Hjarsbech peger blandt andet på usikkerheden ved at finde rentable investeringer, som en af de primære årsager til, at erhvervsinvesteringerne sakker bagud.

MARKANTE FORSKELLE I ERHVERVSINVESTERINGER ER PÅ DAGSORDENEN HOS AXCELFUTURE

Erhvervsinvesteringerne er et kerneemne for Axcelfuture, og der blev på den baggrund afholdt et debatseminar d. 21. august med udgangspunkt i en rapport udarbejdet af Jens Hjarsbech. Ved seminaret deltog omkring 40 økonomer, herunder økonomisk vismand, professor Carl-Johan Dalgaard, og flere andre topøkonomer, og de udtrykte stor interesse for, at der blev arbejdet videre med emnet.

GEOPOLITISK TOPMØDE D. 20. AUGUST

Den 20. august var Axcelfuture medvært for et geopolitisk topmøde sammen med PensionDanmark, Udenrigsministeriet og Det Udenrigspolitiske Selskab. Talerne bestod af Danmarks ambassadør i henholdsvis Washington, Lone Dencker Wisborg, og Beijing, Anders Carsten Damsgaard samt Lene Skole, CEO i Lundbeckfonden og Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden.

Den optrappede handelskrig mellem Kina og USA var midtpunktet for eftermiddagens møde, hvor gæsterne fik et spændende indblik i både Kinas og USAs side af sagen.

AXCELFUTURE LANCERER NYT PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG GLOBALISERING

I sommeren 2019 lancerer Axcelfuture Partnerskab for Bæredygtig Globalisering for at levere evidensbaserede analyser og ny viden om internationale handels- og investeringsforhold, der påvirker dansk økonomi, danske virksomheder og danske forbrugere. Målet er at undersøge, hvordan globaliseringen kan bidrage til, at verden når FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

THOMAS BERNT HENRIKSEN FRATRÆDER SOM CHEFØKONOM HOS AXCELFUTURE

Tænketanken Axcelfutures vicedirektør og cheføkonom Thomas Bernt Henriksen fratræder ved udgangen af august sit job i Axcelfuture for at tiltræde et nyt job som erhvervspolitisk kommentator og lederskribent på Berlingske.

1. MAJ MORGENMØDE MED FINANSMINISTER KRISTIAN JENSEN OG CEO JAKOB RIIS, FALCK A/S

Axcelfuture afholdt d. 1. maj et morgenmøde for at sætte fokus på fremtidens erhvervsfremmesystem. Blandt oplægsholderne var Finansminister Kristian Jensen, Venstre, og CEO Jakob Riis, Falck A/S.

KONFERENCE OM OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB

Den 21. februar 2019 blev OPP-projektet rundet af med en konference på Borups Højskole. Her deltog Finansminister Kristian Jensen, MF Morten Bødskov, Anders Eldrup, Jens Stenbæk med mange flere.